Anja Nøddebo

Det er en kæmpe gave at få lov til at hjælpe mennesker med at få det bedre fysisk og psykisk. Det giver mig en indvendig glæde, nærvær, energi og fokus, som jeg slet ikke kan undvære. Pilates er en evig proces som underviser, og det er lige præcis det som jeg elsker.  Som nykåret verdens- europa- og danmarksmester i karate, har jeg erfaret hvad det kræver mentalt men også fysisk, at nå sit mål. Igennem hormon terapien, har jeg fået endnu mere indsigt i hvordan krop og sind hænger sammen og hvordan tanker, kost og naturmedicin kan hjælpe til at få balance i kroppen, undgå sygdom og forblive sund og stærk. Du kan hele tiden fordybe dig og lære endnu mere om dig selv og finde ind til dit indre lys. Det er fantastisk at give videre.

Jeg har altid elsket motion, som barn trænede jeg springgymnastik og badminton, da jeg blev 20 fandt jeg frem til karate via en god ven. Den sportsgren har jeg holdt fast i siden den første dag jeg trådte ind i dojoen (træningssalen) i Oslo, hvor jeg boede på det tidspunkt. Derudover jeg har trænet og undervist i Fitness branchen og gået til spinning. En dag i træningscenteret blev jeg introduceret for pilates, tænkte det må jeg da prøve. Jeg elsker nye udfordringer 😉 På det tidspunkt var jeg lidt småstresset og troede det var godt med en god gang hård styrketræning og spinning på fulde drøn med høj musik…. Da jeg under den første pilates time, allerede kunne mærke hvordan min krop faldt mere og mere til ro, trods jeg skulle arbejde med en masse muskler, var jeg solgt. Den følelse af at styrke mine muskler, men samtidig bevæge og løsne op, gjorde så godt ved mit nervesystem. Det at min fulde koncentration skulle være på rigtige muskler og samtidig bruge åndedrættet rigtigt, fik alt mit tankemylder fra hovedet og jeg gik derfra med mere energi og velbehag. Dét er den gode velvære følelse og øget kropsbevidsthed, som har gjort jeg aldrig vil undvære pilates træningen.

Efter et halvt års tid, fik jeg muligheden for at undervise i pilates og takkede ja til det tilbud. Tænk at få lov til at give den oplevelse jeg selv fik, videre til en masse andre, det så jeg som en kæmpe gave fra universet. Her 15 år efter underviser og træner jeg stadig pilates og elsker det. Jeg har på den måde på egen krop erfaret hvordan pilates kan gøre en stor forskel. For 12 år siden var jeg ude for en bilulykke og fik et piskesmæld, med daglige smerter til følge. Jeg har aldrig været stor tilhænger af medicin, så jeg ønskede at forsøge, at få det bedre på en mere naturlig måde. Udover pilates gik jeg til akupunktur. De to ting tilsammen hjalp mig meget og gjorde, at jeg kunne holde smerterne ud. Nu kan jeg nogenlunde holde mit smerteniveau nede, jeg ved hvad der skal til, hvis jeg nogle dage har flere smerter og det kan jeg takke pilates for.

Trods smerter har jeg med mindre arbejdstid, fundet en vej, hvor jeg kan holde mine smerter på et leje hvor det er tåleligt. For mig har det også noget med accept at gøre, da jeg begyndte at acceptere, at det er sådan jeg skal have det resten af mit liv, var det som om jeg kunne være mere afslappet og nyde tilværelsen og alle omkring mig. Med smerter betyder det for mig, at jeg også har mindre energi, derfor er jeg nødt til at have timer på dagen hvor jeg ligger og slapper af, lytter til rolig musik, læser en bog eller meditere. Det er måder jeg kan lade op til resten af dagen. Den tid jeg har haft liggende, har jeg brugt meget på at læse bøger om kroppen, både om træning, men også om kost. Alt hvad der omhandler kroppen synes jeg er super spændende.

Ovennævnte har gjort, at jeg interesserer mig meget for genoptræning af enhver art. STOTT pilates som er det jeg arbejder ud fra, er en moderne tilgang til den oprindelige metode udviklet af Joseph Pilates.  Medstifterne hos STOTT pilates har sammen med et stort team af fagfolk, brugt to årtier på at opfinde Stott metoden. Det har resulteret i inkorporeringen af moderne principper om motion, videnskab og rygsøjle- rehabiliterings metoden, hvilket gør den til en af de sikreste og mest effektive, der findes.

At være både coach, pilates instruktør og hormonterapeut har givet mig en masse redskaber til at udføre min passion her i livet, nemlig at hjælpe mennesker med at få det endnu bedre. Mine egne erfaringer med stress, PMS, allergier og andre småskavanker jeg har fået rettet op på, vil jeg glæde mig til at hjælpe andre med. Min store passion er specielt, at hjælpe mennesker med vægttab.

Er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig er nu hjertens velkommen til at kontakte mig via mail : info@pilatespro.dk

Uddannelser:

Certificeret STOTT pilates instruktør ( mat & reformer, specialist i REHAB og har bestået injuries & special populations)

Certificeret massage terapeut  hos Massageskolen i Århus

Certificeret Coach hos Coachkompagniet

Sundhedsrevolutionær hos Umahro Cadogan

Certificeret DNA health behandler

Komplementær Hormon Terapeut hos Caroline Fibæk

Kurser:

Sportsernæring hos Umahro Cadogan

Anatomi og Fysiologi

Sygdomslære

Bindevævsmassage hos Massageskole i Århus

Psoasmuskel forløser

Skintype Nutrition hos Holistisk hudterapeut