Kunderne siger
Anjas yoga er virkelig fin og overskuelig.
Jeg elsker at der er små overskrifter så jeg nemt kan finde ud af hvad jeg skal vælge.
Og så elsker jeg at der både er det bløde, milde og lidt hårdere.
Jeg er også ret stor fan af Anjas nærværende formidling – det er så skønt❤️..
Varm anbefaling
Jeg får rigtig meget ud af at gå til Pilates hos Anja – ja, jeg kan faktisk ikke undvære det! Jeg går fra Pilatestimen lettere i krop og sind. Alle små og store muskler bliver rørt og styrket. Herudover holder det min lænd smertefri, hvor jeg før havde jævnligt ondt. Den træning jeg får hos Anja styrker også den måde hvorpå jeg til daglig bruger kropppen. Hvis skavanker eller andet gør det umuligt at udføre en øvelse, har Anja altid en alternativ måde at gøre øvelsen på, så jeg aldrig får en nederlagsfølelse og altid føler at ”glasset er halvt fuldt”. Hun er en virkelig omsorgsfuld og kompetent guide og underviser.
Specielt i denne Coronatid er det rart at have Pilates som et af ankrene i livet. Og der bliver taget ansvarsfuldt hensyn til Corona. Alt bliver sprittet af, der er god afstand og lige for tiden har alle mundbind på, når vi ikke lige er på måtten. Så jeg kan føle mig helt tryg ved at møde op fysisk.
Jeg er en meget tilfreds kunde og kan varmt anbefale Pilates og Yinyoga undervisning hos Anja.
hilsen Rie
Jeg kan anbefale pilateshold hos Anja fordi:
Det er hold med få deltagere.
Der er plads til individuelle hensyn.
Anja giver god instruktion og individuel korrektion af stillinger.
Jeg føler for første gang i flere år, at jeg er på vej til øget styrke.
Hh Irene, 70 år
Jeg var så fysisk ramt pga. rygsmerter, da jeg startede hos Anja, at helt almindelige ting i hverdagen kunne være en kæmpe udfordring.
Jeg har igennem mange år haft kæmpe udfordringer i forhold til rygsmerter, som har gjort, at besøg hos kiropraktor et par gange eller tre om året har været nødvendigt.
Da jeg på et tidspunkt bliver opmærksom på, at Anja underviser i Pilates hos kiropraktoren, taler jeg både med kiropraktor og egen læge om denne form for træning, og begge svarer prompte, at det nok er noget af den mest optimale form for træning, jeg kan vælge.
Derfor beslutter jeg ret hurtigt, at det skal prøves, og i november 2018 starter jeg hos Anja med holdtræning en gang ugentligt kun afbrudt af eksempelvis ferier.
Meget hurtigt begynde jeg at få det bedre, og Anjas øje og respekt for de individuelle behov gjorde, at jeg begyndte at turde give slip og gøre fysiske ting, som jeg ikke havde gjort meget længe. Senere var jeg så uheldig, at få en frossen skulder, og også her blev jeg mødt til træning med kæmpe stor forståelse for, at jeg nu også pga. at skulderproblemer, havde behov for særlig opmærksomhed.
I 18 måneder var jeg ikke til behandling hos kiropraktoren.
Covid-19 fik i midlertidig brat sat en stopper for undervisningen i april måned, og allerede ca. 12 uger efter uden Pilates træning en gang om ugen, fik jeg så mega ondt i ryggen i dage vis, og jeg måtte atter starte med behandling hos kiropraktoren.
Vi er heldigvis startet op igen, og jeg ser frem til Anjas professionelle hjælp hver torsdag.
Jeg blev anbefalet pilates hos Anja af en veninde og det er jeg rigtig glad for.
Jeg startede med pilates for at styrke min krop og for at blive bevidst om korrekt træning, til opretholdelse af en god kropsholdning.
Siden jeg startede, har jeg oplevet en mærkbar ændring af min krop.
Jeg kan varmt anbefale pilates.
Jeg har i mange år været plaget af min ømme ryg. Jeg har et arbejde hvor jeg ofte sidder og opererer statisk i den samme skæve holdning, hvilket ikke er gavnligt for min ryg. Jeg forsøgte forskellige trænings metoder på egen hånd, men det var først da jeg kom i personlig træning og vejledning hos Anja Nøddebo fra Pilates Pro, at tingene blev permanent bedre. Jeg fik instruktion i pilates og var gennem 1½ år i fortsat træning og overvågning, så min skæve ryg blev rettet op, og alle de små muskelgrupper langs ryggen blev styrket.
I dag kan jeg holde min ryg ved lige ved svømning 3 gange ugentlig, og jeg kan nu arbejde som før, uden rygproblemer!
Jeg er dybt taknemmelig for den professionelle og kometente behandling jeg fik af Anja Nøddebo.
Jeg er ikke den sporty type og har tidligere haft svært ved at holde fast i aktiviteter der har med sport og motion at gøre – og nu har jeg gået til Pilates hos Anja i syv år!
Pilates er godt for mit kropslige velvære, for mit humør og for hele min energi.
Jeg har tidligere døjet med mange lændesmerter, men Pilatestræningen holder det fra døren. Det at få styrket centrum i kroppen samt alle mulige små muskler som jeg ikke vidste eksisterede, giver mig en styrke, såvel mentalt som fysisk.
Jeg har nogle forskellige aldersbetingede skavanker som kunne besværliggøre øvelserne, hvis ikke det var fordi, at Anja er virkelig god til at foreslå alternativer, så jeg aldrig har nederlags følelse, men tværtimod oplever at “glasset er halvt fuldt (ikke halvt tømt)”.
Derudover er Anja meget omsorgsfuld i forhold til at rette ind og sikre at øvelserne bliver gjort korrekt og gør gavn og ikke skade.
Dette gør at jeg altid føler mig i trygge og kompetente hænder når jeg træner Pilates hos Anja.
Jeg har nogle udfordringer i forhold til senfølger efter brystkræft, spændinger i arvæv og stramhed i armhulen p.g.a. manglende lymfekirtler.
Også dette bliver bedre af at lave Pilates. Anja tager hånd om det og tager hensyn til det. Det giver mig en dejlig tryg fornemmelse.
Mine allerbedste og varmeste anbefalinger til en dygtig, kompetent og omsorgsfuld lærer med en dejlig energi til os deltagere.
Enetime i pilates er for mig en helt grundlæggende hver uge, når jeg har stillesiddende arbejde. Min krop bliver udstrakt, trimmet og helt afgørende for mit velvære resten af ugen.
Samtidig er det basis for min løbetræning, og den kombination er helt uovertruffen. Anja er meget dygtig til at spørge ind og tilpasser træningen hele tiden
Jeg har fået en super god personlig vejledning og træning i pilates hos Anja.
Pilates har styrket mine muskler og dermed holdning i ryg og nakke og som følge heraf har jeg ikke så mange smerter i nakke/skuldre og hovedpine.
Tusind tak til dig Anja.
Anja Nøddebo og Pilates Pro har reddet min ryg
Da jeg for tre år siden startede min træning hos Anja Nøddebo, var min ryg så dårlig og smertefuld som den ikke havde været før, jeg havde lige fået en diskusprolaps som gjorde at min venstre underben var delvist følelsesløst og havde nedsat kraft.
Ved hjælp Anjas tålmodige og vedholdende arbejde, store varietet af øvelser og dygtige instruktion, har jeg nu genvundet min styrke i benet og mine rygsmerte, som i lange perioder, har låst mig og besværliggjort, ja i perioder umulig gjort, mit arbejde som musiker og dirigent, er helt forsvundet.
Den sovende fornemmelse i underbenet er der desværre stadig, det er skade som ikke kan rettes op, var jeg blot startet på pilates hos Anja før jeg fik min diskusprolaps, føler jeg mig sikker på at det aldrig var kommet der til.
Jeg kan give Pilates Pro og Anja Nøddebo, mine varmeste anbefalinger.
Anja´s pilates træning har gjort en uvurderlig forskel for mig både i forhold til (fravær af) smerter og i forhold til almen velvære! Efter en pilates time er man strakt ud, man har fået styrket både store og ikke mindst små muskelgrupper, og man har samtidig haft en blanding af en trænings- og en wellness-oplevelse; kontorskuldrene falder på plads og ryggen rankes – både fysisk og mentalt…
Ubetinget og varm anbefaling herfra
Hvorfor går jeg til træning hosPilates Pro?
Det er sjovt at træne ustabilt.
Jeg får en bedre balance og bliver stærkere, specielt de steder der er svage i forvejen.
Min krop fungerer bedre og det smitter af på andre aktiviteter.
Det bliver aldrig kedeligt. Der er plads til alle, intet konkurrencemoment.
Jeg bliver mere bevidst om at bevæge mig korrekt.
God og motiverende undervisning.”
Jeg fik anbefalet Anja Nøddebo som meget dygtig pilates instruktør af min ligeledes dygtige osteopat, Anne Sophie Christensen.
Og det er sandelig også meget inspirerende at se, hvor dygtig Anja er. Med stor klarhed og nøjagtighed viser hun de mange og alsidige øvelser, som hun gang efter gang bruger til at gennemarbejde alle kroppens forskellige muskler og led. Jeg vil beskrive hende som en ”top-tunet amazone”.
Det dejligste ved Anja er dog hendes intuition og øje for, hvor hendes deltagere er henne, og så hendes helt naturlige glæde ved at hjælpe dem. Anja har en utrolig evne til at vide, når en deltager ikke får øvelsen til helt at ramme plet og en mild og venlig måde at tilrettevise os, så man virkelig kan mærke at nu ”får man fat”.
Denne kombination af professionalisme, glæde og imødekommenhed er sjælden! Man føler sig virkelig dygtigt vejledt — ja nærmest beskyttet — når man som i mit tilfælde kommer med en stiv og øm ryg efter to diskusprolapser og et halv-vissent ben.
Og til sidst en solstrålehistorie fra mit 55-årige liv: På grund af min rygs forbedrede bevægelighed er mit bens muskler for første gang i 14 år holdt med at skrumpe og tværtimod begyndt at sætte muskler igen!!!
Endelig, efter mange forsøg, har jeg fundet noget der virker!
Jeg vil varmt anbefale ALLE at gå til Pilates hos Anja!
Det er altid både hyggeligt, og godt at være med på Anja’s pilates hold. Ind imellem det hårde arbejde er der også plads til humor. Hun er meget opmærksom på de eventuelle skavanker man har og siger hvordan man kan gøre øvelsen på en anden måde.
Er vi kun et par stykker kan hun finde på at spørge om der er nogen steder på kroppen vi ønsker at der gøres speciel opmærksomhed på den dag.
Det er en fornøjelse at gå hos hende.